Vurdering af websitet www.bwin.dk
Bwins hjemmeside er bygget op omkring den klassiske struktur med din igangværende kupon i højre side, mulighed for at vælge sportsgrene og ligaer i venstre side og spilmuligheder i midten. På denne måde kan du hele tiden følge med i, hvordan din kupon ser ud, og menuen i venstre side giver dig mulighed for at finde netop den kamp, du vil spille på. Sidstnævnte kan også gøres lynhurtigt ved hjælp af den praktiske søgefunktion, hvor du blot indtaster et hold-, spiller- eller liganavn. Desuden finder du på startsiden en oversigt over ’højdepunkter’, det vil sige de mest populære kampe, hvor du finder de største og mest spillede sportsbegivenheder.
» Bwin har fået udviklet en ganske fornuftig hjemmeside, som har mange af de mest populære funktioner du skal bruge, når du oddser. «
Du kan også vælge ’live-højdepunkter’, hvor du kan se hvilke gode kampe, der er i gang netop nu, og hvad du kan spille på. På bwin’s hjemmeside finder du også fanen ’Video’, som leder videre til et videoarkiv, hvor du blandt andet kan se samtlige mål fra hver eneste Bundesliga-runde. Der er også sektionen ’Live-spil’, hvor du i menuen i venstre side kan vælge sportsgren, land og kamp, mens du i midten kan se de mange forskellige spilmuligheder på den valgte begivenhed. Ikke mindre væsentligt er det, at højre side byder på livedækning med animationer. Her vises der eksempelvis stillingen, hvem der har bolden, om der er gang i et farligt angreb osv., hvis du har klikket ind på en fodboldkamp. Bwin sender også live billeder fra nogle kampe inden for blandt andet fodbold og tennis, så du kan følge den pågældende kamp på nærmeste hold, mens du oddser.