ASIAN HANCICAP

Asian Handicap

Der findes to forskellige typer handicapspil; det ”normale” europæiske handicap og den asiatiske udgave af handicap. De fleste kender til det europæiske handicap, men mange er i tvivl om, hvad asian handicap præcist dækker over. Du finder her en forklaring samt en guide til asian handicap. Vil du læse om europæisk handicap, kan du gøre det andetsteds i denne FAQ.

Til forskel fra europæisk handicap har du ikke mulighed for at spille X’et i asian handicap. Dine muligheder er derfor begrænset til enten at satse på 1-tallet eller 2-tallet, men til gengæld giver fordelingen af handicap mange spilmuligheder. Bookmakerne benytter handicappet til at gøre kampen mere lige, så hvis et på papiret stærkt hold møder et mindre godt hold, så kan handicappet udligne styrkeforskellen mellem de to hold. Der findes to forskellige slags asian handicap; almindeligt asian handicap, hvor du spiller på en enkelt handicapværdi (f.eks. -0.5), og split balls hvor du spiller på to handicapværdier samtidigt (f.eks. -0.5, -1.0). Herunder kan du finde en forklaring på begge.

Almindeligt Asian Handicap

Det almindelige asian handicapspil fungerer egentlig ligesom det normale europæiske handicapspil, men har som nævnt den ene forskel, at der ikke kan spilles på uafgjort. Skulle resultatet blive X, så får du blot din indsats retur. Her følger en række eksempler, som forklarer de mulige spil indenfor almindeligt asian handicap.

AGF (0.0): 1,775

Randers (0.0): 2,150

I dette tilfælde markerer (0.0), at ingen af holdene tildeles handicap. Det vil sige, at der hverken skal lægges til eller trækkes fra i forhold til kampens reelle resultat. Samtidigt betyder det, at spil på AGF går hjem, hvis AGF vinder, og at spil på Randers går hjem, hvis Randers vinder. Skulle opgøret ende uafgjort, så får du din indsats retur, uanset hvilket hold du har spillet på, da det ikke er muligt at spille X’et i forbindelse med asian handicap.

Sønderjyske (-0.5): 1,850

Lyngby (+0.5): 2,050

I dette eksempel gør handicappet, at der enten skal tillægges eller fratrækkes 0.5 mål til et af holdene, alt efter hvem du vælger at spille på. Spiller du på Sønderjyske, så skal de have trukket 0.5 mål fra i forhold til kampens reelle resultat. Omvendt skal Lyngby have lagt 0.5 mål til, hvis du vælger at spille på dem. Det vil sige, at spil på Sønderjyske vil gå hjem, hvis Sønderjyske vinder, mens spil på Lyngby både vil gå hjem ved uafgjort og Lyngby-sejr. I dette tilfælde kan du uanset resultatet ikke få din indsats retur.

Brøndby (-1.0): 2,025

Horsens (+1.0): 1,875

Bookmakeren har Brøndby som favorit til at vinde denne kamp (det rene 1-tal giver odds 1,55, mens det rene 2-tal giver 6,50), men når der tildeles handicap, så justeres oddsene, så det bliver mere lige. Hvis du her spiller på Brøndby, så skal de vinde med minimum to mål, for at dit spil går hjem. Vinder Brøndby med et enkelt mål vil resultatet, når handicappet er lagt til/trukket fra, være X, og din indsats vil derfor blive refunderet, uanset hvilket hold du har spillet på. Har du spillet på Horsens, så får du gevinst, både hvis Horsens vinder, og hvis kampen ender uafgjort.

Læs også: bet365 bonus

Split balls

Split balls er en form for 2-i-1-spil, hvor du egentlig spiller to asian handicapspil samtidigt. Som nævnt spiller du på to handicapværdier på samme tid, og et spil kan eksempelvis se sådan ud:

AAB (-0.5, -1.0): 2,350

OB (+0.5, +1.0): 1,575

Hvis du i dette eksempel vælger at satse på AaB, så spiller du egentlig både på, at de vinder med minimum ét mål (-0.5), og at de vinder med minimum to mål (-1.0). Det vil sige, at du vinder på begge, hvis AaB vinder kampen med to eller flere mål. Vinder de derimod kun med ét mål så går (-0.5) hjem, mens (-1.0) resulterer i et X, hvilket ikke kan lade sig gøre, når du spiller Asian Handicap. I et sådan tilfælde vil du derfor få halvdelen af din indsats retur (for -1.0), mens du vinder på den resterende halvdel (-0.5). Dette spil kan derfor benyttes, hvis du vil spille på en tomålssejr, men også gerne vil gardere dig mod, at det kun skulle blive til en etmålssejr. Spiller du i stedet på OB, så vil du vinde, både hvis OB vinder, og hvis kampen ender uafgjort.