YANKEE – HVORDAN FUNGERER DET?

Yankee

En Yankee er et systemspil, hvor du vælger fire væddemål, som kombineres på 11 forskellige kuponer. Kort sagt går systemet ud på, at du vælger fire forskellige spil, og så vinder du, hvis minimum to af dine spil går hjem. Jo flere af dine valgte spil der går hjem, og jo højere oddset er på de vundne spil, jo større bliver gevinsten selvfølgelig.

Sådan kombineres dine fire valgte væddemål:

6 x doubler

4 x tripler

1 x firlinger

Idéen er at dine fire valgte spil kombineres ligeligt på samtlige kuponer. Eksempelvis laves der seks kuponer med to spil på hver, sådan at du har én double-kupon med samtlige mulige kombinationer af dine fire valgte spil. Det samme gør sig gældende for de fire kuponer med tre spil på hver, mens den ene firlinger-kupon selvfølgelig indeholder alle dine fire valgte spil.

Hvad vinder jeg på Yankee?

Fordelen ved et systemspil som dette er, at alle dine spil ikke behøver at gå hjem, for at du vinder en gevinst. Som nævnt er det kun to af dine spil, som behøver at gå hjem, før du vinder på en af dine kuponer. Dog skal du være opmærksom på, at indsatsen for systemspillet kan være højere end den gevinst, som du vinder – især hvis det eksempelvis kun er to af dine valgte spil, der går hjem. Hvis det kun er to af dine spil, som går hjem, vinder du nemlig kun på en enkelt af systemspillets 11 kuponer, og så skal oddset være meget højt for, at du ikke ender med at tabe penge på din Yankee.

Den højeste gevinst udløses selvfølgelig, hvis samtlige fire spil rammer rigtigt, for så vinder du på alle 11 kuponer. Der kan dog også være gode gevinster at hente, hvis tre af dine spil går hjem – især hvis oddsene på disse er høje. Hvis tre af dine valgte spil går hjem, så vinder du på 4 af de 11 kuponer; tre doubler og en tripler. Herefter afhænger gevinsten selvfølgelig af, hvor højt oddsene er på de kuponer, der er gået hjem.

Læs også: Velkomstbonus hos Unibet

Hvad koster det at spille Yankee?

I et Yankee-systemspil kombineres dine fire valgte spil som nævnt på 11 forskellige kuponer. Reelt spiller du derfor 11 kuponer, og den indsats som du vælger skal derfor ganges med 11. Vælger du en indsats på 10 kroner bliver den samlede pris for din Yankee derfor 110 kroner. Når du har valgt dine spil, kan du få vist en oversigt over, hvad du kan vinde på hver enkelt af de 11 kuponer. Her kan du med fordel udregne, hvor mange af spillene der skal gå hjem, før du har tjent indsatsen hjem igen, så du er sikker på, at systemspillet kan betale sig. Når du spiller systemspil skal du være meget opmærksom på, hvilke spil du kombinerer. Når dine spil eksempelvis kombineres i et Yankee-system, hvor kun to af de fire spil behøves at gå hjem, så forøger du selvfølgelig dine chancer for en gevinst, men samtidigt forøges indsatsen også. En Yankee vil derfor oftest kun kunne betale sig, hvis oddsene på dine spil er meget høje, eller hvis du rammer plet på alle fire valgte spil.